Sundhedsvæsnet

Operationsstuer

Operationsstuen er et centralt rum på hospitalet, hvor flere discipliner mødes – med forskellige forudsætninger og krav. Ambitionen er altid at gøre indgrebene så glidende og hurtige som muligt, for at minimere efterfølgende komplikationer for patienten.

Operationsstuer

Et roligt miljø 

På operationsstuen er opmærksomheden helt fokuseret på den eneste person, der måske ikke engang kan huske, at han eller hun været der – patienten. Den moderne operationsstue er multifunktionel og tværfaglig, og alt sundhedspersonalet, som er til stede, har helt bestemte opgaver at løse. Stuen skal ikke blot være udformet med henblik på at lette arbejdsgangen og sikre et klinisk og antiseptisk miljø, den skal også være en godkendt og velfungerende arbejdsplads.

På patientmodtagelsen bør der være en rolig belysning, eftersom hele situationen er stressende for den, der ligger og venter på at blive opereret. Med en relativt lav mængde varmt lys langs væggene skaber vi de bedste forudsætninger for, at patienten kan føle sig rolig, samtidig med at der er tilstrækkeligt lys til, at sundhedspersonalet kan forberede operationen. 

1. Lavere lysniveauer ved patientmodtagelsen skaber ro for patienten.

Forskellige slags indgreb

Selv om mange kirurgiske procedurer er rutineoperationer, stilles der altid meget høje krav til det tekniske udstyr. Den visuelle kapacitet er afgørende for, at sundhedspersonalet kan foretage sikre indgreb og foretage præcise vurderinger. Så er det af allerstørste betydning, at man kan stole på teknikken.

2. I åben kirurgi oplyses rummet, så man kan se farver og hudtoner på en naturlig måde.

Kirurgiske indgreb foretages med forskellige teknikker, og disse kræver forskellige instrumenter og indstillinger. Til åben kirurgi kræves der særlige armaturer med en belysningsstyrke på op til 100.000 lux i selve det kirurgiske område.

3. Ved kikkertoperationer bruges der grønt lys bag skærmen, hvidt lys over patientens ansigt og orange lys som overgang mellem grønt og hvidt lys. Det skaber god kontrast til skærme, giver en bedre visuel komfort og reducerer risikoen for metamerisme.

Ved kikkertkirurgi er hele operationsstuen derimod indrettet til at skabe et godt arbejdslys og at gøre den visuelle opgave lettere for personalet. Med RGBW-løsninger sikrer vi, at visuelt sikre operationsstuer er tilpasset det moderne sundhedsvæsen. Forskellige opgaver og situationer får det lys, der er bedst for den pågældende situation via et enkelt og intuitivt valg på en skærm.

Produktforslag

Kontakt os, så vi kan tale om dit næste projekt

Vi ved, at udfordringer og behov varierer afhængigt af, hvem du er, og hvilken fase af projektet du arbejder i. Vores indsigt i planlægningsprocessen gør det lettere for dig at gøre det rigtigt.