Sundhedsvæsnet

Korridorer

Korridorer er ikke blot til gennemgang, de kan også udgøre arealer, hvor man orienterer sig igennem større sundhedscentre eller behandlingssteder. Korridorer skal være med til at danne muligheder der gøre det nemmere at bevæge sig rundt og skabe struktur i bygningen.

Korridorer

Rum for bevægelse og orientering

Korridorer og kommunikationsområder i hospitalsmiljøer er designet til at lette mobiliteten for sundhedspersonale og omsorgspersoner, både med hensyn til bevægelse, men også orientering i lokalerne. Her spiller belysningen en stor rolle for at tydeliggøre alle de forskellige funktioner og aktiviteter, der finder sted. Et veldesignet belysningssystem skaber tryghed og sikkerhed for patienter, personale og besøgende, dag og nat.

Et vigtigt aspekt at tage i betragtning i korridorbelysningen er, at lyset ikke må blænde sengeliggende patienter, som transporteres mellem afdelinger eller enheder. For personalet er det vigtigt at have relativt høje lysniveauer for at have et godt visuelt overblik over patienter og omgivelser. I nogle tilfælde kan korridoren også være et område, hvor personalet skal udføre visse plejeopgaver. Så er et tilpasset lys med de rigtige lux-værdier afgørende for at kunne yde patientsikker pleje.

Der findes mange forskellige typer korridorer: åbne kommunikationsområder, samlingssteder eller mere traditionelle gange, som måske er udstyret med kommunikationstavler eller patientindtjekninger. Nedenfor beskrives, hvordan de forskellige områder kan lyssættes på en effektiv måde.

Traditionelle korridorer

Lys optimerer rumfornemmelsen og giver en kontinuerlig følelse af sikkerhed og tryghed. På mere trange steder, såsom korridorer, er der behov for lys, som ikke blænder, eller som lyser ind i tilstødende rum. Lineære indbygningsarmaturer hjælper med at vise retning og styre flowet i korridoren. Vi anbefaler en belysningsstyrke på mindst 100 lux i traditionelle korridorer. Lodret lys bør også tages i betragtning for væggene i rummet, kommunikationstavler og receptioner. Om dagen bør det gennemsnitlige belysningsniveau være 200 lux på behandlingsafdelinger, hvor gangene anvendes både til trafik og til arbejdsstationer og forundersøgelse af patienter samt siddepladser.

Åbne kommunikationsområder

Hvis de åbne kommunikationsområder skal udnyttes effektivt – for eksempel til venteværelser – stiller det andre krav til belysningen. Indbygningsarmaturer giver et behageligt og afblændet lys, og i kombination med nedpendlede armaturer skaber de et varieret lysmiljø med rumlighed. Der kan med fordel bruges wallwashers langs væggene for at skabe et passende omgivelseslys. Vi anbefaler at bruge 200 lux, og at man kontrollerer den cylindriske belysningsstyrke for at skabe mulighed for god visuel kommunikation i fællesområder og venteværelser til pårørende og patienter.

Lysstyring i korridorer

Til denne slags områder anbefaler vi styresystemet Organic Response. Vi har udstyret hvert armatur med en sensor, der registrerer tilstedeværelse og fravær, som kommunikerer trådløst mellem hinanden. Dette er for at optimere belysningen og skabe tryghed.

Produktforslag

Kontakt os, så vi kan tale om dit næste projekt

Vi ved, at udfordringer og behov varierer afhængigt af, hvem du er, og hvilken fase af projektet du arbejder i. Vores indsigt i planlægningsprocessen gør det lettere for dig at gøre det rigtigt.