Mængden af oplyste områder er stigende såvel i Europa som globalt, og i dag er der få steder tilbage, som er helt upåvirket af kunstigt belysning og himmelglød.
Annika Jägerbrand forsker bl.a. i bæredygtig byudvikling og lysforurening og dens indvirkning på arter og økosystemer ved universitetet i Gävle nord for Stockholm. Hun er toneangivende på området både i Sverige og internationalt og arbejder med standardisering, som vejleder beslutningstagere vedrørende belysning i beskyttede naturlige miljøer.
Historien gentager sig
I begyndelsen af det 20. århundrede var spørgsmålet om stadig mere oplyste byer lige så relevant som i dag. Annika viser et avisudklip fra forrige århundredeskifte, hvor kunstig gadebelysning begyndte at lyse Stockholm op.
– Se, man ville have, at der skulle være “lige så lyst som om dagen”. I dag, hundrede år senere, er vores tænkning præget af mange af disse ubevidste overbevisninger. Vi har i dag 150.000 lyskilder alene i Stockholm, og antallet stiger hvert år. Når nye områder og veje udbygges, udvides det oplyste område normalt, hvilket medfører, at flere levesteder og arter påvirkes negativt af lysforurening.
En stor del af problemet er, at der ikke findes fælles retningslinjer eller begrænsninger for, hvad der er optimalt og den rigtige type lys for både mennesker og dyr.
– Vi har for eksempel ingen standarder, der forhindrer lys over horisontlinjen for andre lyskilder end vejbelysning, som er reguleret til en vis grad. Det er mærkeligt, for på den ene side er det et stort spild af energi, og på den anden side giver det himmelglød og en masse lysforurening. Dette ses også tydeligt på satellitbilleder. Internationalt er der generelle retningslinjer, men de anvendes sjældent af beslutningstagere i Sverige.
I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning. Annika Jägerbrand, docent og universitetslektor i biologi ved universitetet i Gävle
Spørgsmålet om de klimamæssige konsekvenser af lysforurening blev for alvor taget op i begyndelsen af det 20. århundrede. De første undersøgelser var imidlertid ikke evidensbaserede, men var mere baseret på observationer.
– Da der ikke blev lavet målbare studier, er det svært at publicere og sammenligne resultaterne. I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning.
For at gøre fremskridt på dette område er der behov for klare tærskelværdier og en større forståelse af, hvordan forskellige arter påvirkes af kunstigt lys i mørke.
– I internationale diskussioner fokuseres der let på astronomisk lysforurening frem for miljøpåvirkningen. Men det er ikke helt den samme type handling. Astronomerne fokuserer på det lys, der spredes opad, og på at anvende lavere farvetemperaturer. Inden for miljøet er det vigtigere slet ikke at have lys, især i følsomme miljøer, og kombinere forskellige tiltag for at reducere påvirkningen generelt. Der er vi ikke endnu.
Styring med tredjepartsdata
I dag findes der teknologi, som understøtter et reduceret forbrug af kunstigt lys, og med styring baseret på tredjepartsdata er det muligt at undgå miljømæssigt følsomme perioder. Belysningen kan tilpasses klækningsperioder, og når trækfuglene er aktive eller styres af temperaturen. Insekter er for eksempel ikke aktive hele tiden, og meget lidt, når temperaturen er under ti grader.
– I dag er der meget information at læne sig op ad, hvis man vil undgå at forstyrre bestemte grupper. Al belysning er til for os mennesker, og vi er nødt til at ændre vores tilgang fra at forvente, at udemiljøer altid er maksimalt oplyst døgnet rundt, til at gå på kompromis. Mange mennesker generes også af spildlys i deres soveværelser, så der kan være flere fordele ved mere hensynsfuldt lysdesign.
Men belysning er et problem, der berører mennesker. Mens borgerne ofte ønsker mere belysning og lysere udemiljøer, f.eks. omkring huse eller langs gang- og cykelstier, ønsker miljøeksperter at værne om beskyttede arter og natur.
– For dem handler det om at tænke over, hvordan levesteder kan bevares i naturligt mørke omgivelser. Derfor er der i dag brug for mere forskning for at finde en god balance og mere hensynsfuld belysning for dyr og natur, slutter Annika Jägerbrand.
Denne artikel er første del af tre i vores artikelserie om »Bioinclusive Lighting« - belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys i balance med økosystemet. I næste artikel møder vi forsker Maria Nilsson Tengelin fra RISE, som fortæller om et feltstudie, som Fagerhult har deltaget i.
Vores bud på Bioinclusive Lighting
Med Bioinclusive Lighting inkluderer vi miljøet, og hvordan vi minimerer belysningens indvirkning på det. Kernen i ansvarsfuld belysning er det rette lys, på rette sted, på rette tidspunkt.
Læs mereRelaterede nyheder
Cirklen fuldendes – og forlænger armaturernes levetid
Konceptet med at ombygge gamle armaturer for at spare materiale og energi vinder frem. Nogle gange er lidt kærlighed og nogle tekniske færdigheder alt, hvad et forældet armatur behøver for at lyse klart igen. Vi har mødt Emma Hallman, Mathilda Holl og Andreas Ekslätt – teamet bag ReLight hos Fagerhult – for at tale om deres arbejde med at finde innovative løsninger, der bringer gamle armaturer ind i fremtiden. Hos Fagerhult er innovation ikke bare et ord – det er en dybt forankret del af vores kultur. Denne tilgang stammer fra vores grundlægger Bertil Svenssons filosofi om at løse komplekse problemer med nysgerrighed, dedikation og enkle midler. Dengang var bæredygtighed måske ikke et modeord, men tanken om ansvarlig ressourcebrug og kompromisløs kvalitet har altid været vores kerne. Men bevidst brug af vores ressourcer og stræben efter høj kvalitet har altid været i centrum for Fagerhult. I dag har et nyt fokus på cirkularitet fået os til at udfordre vores tankegang og gør os bevidste om at finde løsninger med lang levetid. Fagerhults Bespoke Lighting Solutions-afdeling (BLS) har i mange år udviklet unikke armaturer og brugertilpassede løsninger. Så vi har stor erfaring med renovering og opdatering af gamle armaturer. Ambitionen om at genbruge og ombygge gamle armaturer for at sænke klimapåvirkningen er dog steget med tiden. Denne proces går ud på at bringe gårsdagens design og teknologi på niveau med den moderne udvikling og opfylde morgendagens krav. Citat Giv dine gamle armaturer nyt lys For ReLight-teamet hos Fagerhult er der ingen ualmindelige spørgsmål eller umulige løsninger. De modtager dagligt forespørgsler om specialudviklede belysningsløsninger til projekter fra Fagerhults markeder. Det er en kompleks proces, men med tiden har de erfaret, at nogle projekter er ideelle til at genbruge gamle armaturer frem for at investere i nye. "For os er armaturets kvaliteter inden for lyskomfort, sikkerhed og æstetik kernen i ethvert ReLight-projekt. Vi beregner også grundigt, om – og hvor meget – vi kan reducere armaturets samlede klimapåvirkning gennem hele dets livscyklus. Hvis alle disse krav er opfyldt, går vi i gang med at udvikle og designe et nyt sæt," siger Emma Hallman. Inden for ReLight er der en udtalt vilje til at spare materialer og energi – og gøre en miljøindsats ved at opdatere armaturerne. Det er dog ikke alle gamle armaturer, der kan leve evigt. Nogle er forældede og bedre til genbrug end til renovering. Img "For os er armaturets kvaliteter inden for lyskomfort, sikkerhed og æstetik kernen i ethvert ReLight-projekt. På efterspørgsel beregner vi også, om – og hvor meget – vi kan reducere armaturets samlede klimapåvirkning gennem dets livscyklus.", siger Emma Hallman. Hos Fagerhult er sikkerhed og kvalitet de røde tråde, der kombinerer alle produkter. Og ReLight er ingen undtagelse. CE-mærkning og test er afgørende faktorer for hele processen. "For at sikre den samlede kvalitet er det opdaterede armatur CE-mærket fuldt ud inden levering. Vi ønsker også at gøre installationen på stedet både smidig og hurtig, og det nye sæt er så tæt på et komplet armatur som muligt," udtaler Andreas Ekslätt.
Ny teknologi og intelligent styring viser vejen for fremtidens udendørsbelysning
Alt kunstigt lys produceres af – og for – os mennesker. Forskningen sætter nu fokus på nogle vigtige spørgsmål: Belyser vi udendørsmiljøer på bekostning af andre arter? Og hvordan skaber vi et trygt miljø i balance med økosystemet og med minimal lysforurening? Udendørsbelysning forlænger dagen og er med til at skabe tryghed, sikkerhed og attraktive miljøer, selv når det er mørkt. Men alt lys, der er forkert rettet, bruges på det forkerte tidspunkt af dagen eller ikke har noget formål, kan betragtes som lysforurening. Derudover er det spild af energi og kan påvirke menneskers trivsel og dyrs levesteder negativt. – Vi er os midt i en hastig udvikling, hvor biodiversiteten er truet. Det skyldes i høj grad mennesker, og belysning er en medvirkende faktor. Nogle dyr er tiltrukket af lyset, og andre undgår det, hvilket kan skabe ubalance i økosystemet, siger Henrik Sandqvist, Product and Application Manager for Outdoor Lighting hos Fagerhult. Henrik Sandqvist, Product and Application Manager for Outdoor Lighting hos Fagerhult I dag er der dog begrænsede standarder for, hvilken belysning der skal bruges hvor og hvornår. Bioinclusive Lighting handler om lys, som er godt for menneskers velbefindende og byudviklingen, som samtidig påvirker biodiversiteten så lidt som muligt. – Som armaturproducenter er vi klar over, at vi er med til at øge mængden af lys. Netop derfor kan vi også blive en del af løsningen. Vi følger forskningen og vejledende standarder og lytter til dem, der ved mere, end vi gør. Vi vil gerne være på forkant, og i produktudviklingen har vi altid Bioinclusive Lighting i tankerne. Vores armatur Evolume 1 er også blevet anvendt i et studie sammen med universitetet i Gävle og RISE, og vi er glade for at samarbejde med andre om at finde fremtidens løsninger. Et mørkere lysmiljø I dag kan omkring 80 % af verdens befolkning ikke se stjernehimlen. Årsagen er himmelglød – spildlys, som reflekteres op i himlen. Fænomenet er svært at måle, men som med andre former for lysforurening kan det have en negativ effekt på mennesker, dyr og miljøet. – Ligesom vi slukker lyset efter os, når vi forlader et rum, skal udendørsbelysningen slukkes eller dæmpes, når der ikke længere er mennesker i nærheden. Her er det meget tydeligt, at det rigtige lys på det rigtige sted og tidspunkt spiller en vigtig rolle. Henrik Sandqvist-citat Da belysning kan påvirke arters levesteder, skal belysningen i højere grad tage hensyn til økosystemet. Ved udskiftning eller installation af ny belysning er det vigtigt at stille spørgsmålet: Hvad er formålet med belysningen? Hvordan påvirker den miljøet, mennesker, dyr og naturen? – Vores grundtanke er, at al belysning skal have et formål og den rigtige karakter og styrke. Den skal tilpasses i mængde og kun rettes, hvor det er nødvendigt. Da lysets karakter styres af dets spektralfordeling, vil vi gerne undgå lys i de lavere bølgelængder. Den generelle anbefaling er derfor at bruge så varmt lys som muligt. Annika Jägerbrand (Universitet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) og Henrik Sandqvist (Fagerhult). Adaptiv belysning kan også tilpasse lysintensiteten og spektralfordelingen, og tidsstyring og tilstedeværelseskontrol muliggør belysning, lige når det er nødvendigt. – Det er ikke noget nyt, og det er ikke noget, vi kan løse i dag. Men en god start er at få hjælp af en lysdesigner med godt kendskab til udendørsbelysning, som ser på helheden i sin løsning. Vi fortsætter med at fokusere på at finde en inkluderende tilgang, når vi skaber lys til mennesker i balance med økosystemet, slutter Henrik Sandqvist. Produkt i fokus: Evolume Armaturserien Evolume har god lyskomfort og fås nu med flere valgmuligheder og farvetemperaturer: 2700K, 2200K og PC Amber samt med adaptivt lys. Det betyder, at intensitet, bølgelængdefordeling og distribution kan tilpasses ud fra behov, tid og tilstedeværelse – og god mulighed for at tage større hensyn til dyr og natur.