Pozzo Scale

Belysning i balance

 

 

 

Scale er den seneste videreudvikling af lyskonceptet Pozzo, der har det naturlige lys som forbillede. Trods den slanke udførelse og en højde på kun 51,5 mm har Pozzo Scale en fokuseret, indirekte lyskomponent, der afsætter 40 % af den samlede lysstrøm til de omgivende flader, hvilket giver en mere rumlig oplevelse.

Som supplement til direkte/indirekte lys fås Pozzo Scale også i en nedpendlet og loftmonteret variant med kun direkte lys. Det klassiske indbyggede Pozzo-armatur gør serien komplet med sin regulerbare afskærmning, der skaber en lysbrønd eller et stort, rundstrålende armatur i niveau med loftet.

Alle varianter er baseret på samme SoftFrame-teknologi med en lille indfatning, der leder lyset fra optikken til armaturhuset for at skabe en blød overgang mellem lyse og mørke flader. Armaturerne kan leveres med Opal- eller Delta-afskærmning.

Ensartet udtryk

Som nedpendlet armatur fås Pozzo Scale i tre størrelser: 500, 650 og 850 mm, som med fordel kan kombineres i grupper. Lysstyrken i de forskellige størrelser er øget proportionalt, hvilket sikrer et ensartet lysindtryk, når der anvendes forskellige størrelser i samme installation. På steder med lav loftshøjde sørger Pozzo Scale Loft for, at design- og lysindtrykket ikke forstyrres. For at øge effektiviteten kan Scale Loft udstyres med integreret sensor til lysstyringssystemet e-Sense Move.

I store, åbne lokaler forsøger folk ofte at finde deres eget personlige rum. Pozzo Scale er perfekt til at skabe øer i rummet til særlige arbejdsopgaver, uformelle møder eller individuelt tilpassede arbejdspladser. Armaturets slanke, cylindriske form og fokuserede, direkte lysfordeling sikrer, at lyset havner dér, hvor du ønsker det, og der er store variationsmuligheder med hensyn til visuelt indtryk og lysmiljø. Den mikroprismatiske Delta-afskærmning opfylder kravene til kontorarbejdspladser og tilbyder en behagelig, rundstrålende og blændfri belysningsløsning.

Arkitekturen og formgivningen af vores skoler og højere læreanstalter udvikles, men bliver der gjort nok ud af belysningen?

Forsker og arkitekt Imke Wies van Mil beskriver sit arbejde, hvor hun undersøger, hvordan aktiviteter, rum og lys interagerer med punktbelysning i klasseværelser og på arbejdspladser.

Kontakt os, så vi kan tale om dit næste projekt

Vi ved, at udfordringer og behov varierer afhængigt af, hvem du er, og hvilken fase af projektet du arbejder i. Vores indsigt i planlægningsprocessen gør det lettere for dig at gøre det rigtigt.