Visuel komfort
Fagerhult har siden 1945 udviklet armaturer, som skal gøre en forskel for mennesker. Formålet med det allerførste produkt, som blev udtænkt af vores grundlægger Bertil Svensson, var at forbedre tilværelsen for hans mor, når hun sad med sit håndarbejde sent om aftenen. Faktisk arbejder vi stadig efter samme principper: lys til mennesker.
Lys til mennesker
Alle udendørs miljøer bør planlægges med fokus på mennesker og under hensyntagen til, hvordan vi reagerer og fungerer. Vi ønsker, at armaturet skal opleves som værende behageligt i sammenhængen, samtidig med at omgivelserne er behagelige. Med god visuel komfort og lys på rette sted kan omgivelserne virke tryggere for den, der opholder sig der.
Blænding er det ubehag, der opstår, når man udsættes for en højere lysstyrke end den, som øjet har tilpasset sig til. Ældre mennesker er mere følsomme over for blænding, og derfor er det vigtigt at tage den visuelle komfort alvorligt.
Specialudviklede linser
I forbindelse med udviklingen af vores egne AGC-linser (Advanced Glare Control) var udfordringen at skabe en optik med perfekt lysfordeling, som passer til de fleste vejgeometrier, og som samtidig minimerer blændingen og øger den visuelle komfort. Derfor har Fagerhult lavet stolpearmaturer med ekstra store linser, som sidder tæt sammen. Det er en udformning, som giver minimal blænding.
Lysklyngen oplyser også armaturet en smule, så det kan ses på afstand, og de lodrette flader får en velafbalanceret lyshed, som skaber rumfornemmelse og giver en større tryghedsfølelse. Det gør også, at øjet på en behagelig måde kan tilpasse sig lyset på vej mod armaturet. Dermed mindskes risikoen for at blive blændet.
På stolpearmaturet Vialume har vi desuden løftet den lysende flade en smule i armaturet, så man ikke kan blive blændet på afstand. Det er noget, som kan være et problem, når man arbejder med mindre linser, som sidder direkte i armaturets nederste kant.
Nogle stemmer om visuel komfort
Henrik Clausen, Director, Fagerhult Lighting Academy:
"Visuel komfort betyder, at vores tre kerneværdier er opfyldt; at der tages hensyn til det visuelle, det følelsesmæssige og det biologiske, og at vi altid tænker på slutbrugeren."
Harita S. Undurty, arkitekt og lysdesigner:
"Som lysdesigner vil jeg beskrive et miljø som visuelt behageligt, når belysningen i situationen optimerer den visuelle kapacitet. Dette gøres ved primært at minimere eller helst eliminere blænding fra lyskilderne."